Velkommen til musiker & panfløjtenist Ronald Tiedt`s hjemmeside.

I min familie har der altid stået et orgel og en harmonika i stuen og mange familiemedlemmer har haft stor glæde ved musisk udfoldelse.

Jeg startede selv med at spille lidt orgel helt fra barndommen og fik mit første orgel omkring 15 års alderen.

Efterhånden havde jeg fået så meget opbakning fra familien og omgangskreds, at jeg begyndte at overveje at underholde til fester.

Mit første job fik jeg som 16 årig og foregik i et stort telt i Fakse Ladeplads til en fest i fodboldklubben og på det tidspunkt spillede jeg lidt sammen med en gammel skolekammerat som spillede på trommer.

Siden da er tiden bare fløjet afsted med musikken og jeg har haft nogle rigtig sjove perioder som værtshus-restaurations- og festmusiker ved private sammenkomster. De sjoveste stunder er nok fra tiden i Nyhavn 17, senere to år med Tanglopperne og de otte år jeg var med i husorkestret på Rest. De Hvide Svaner ved Karrebæksminde.

I april 2005 ville jeg have lidt flere udfordringer med musikken end bare at spille på keyboard og synge til og købte mig derfor en panfløjte og senere en til og en til..

Jeg har stor fornøjelse af panfløjterne og dinnermusikken får på denne måde "det ekstra krydderi". 

Med mere end 25 års erfaring som festmusiker får du altid en god oplevelse og en professionel musiker, såfremt du kontakter mig vedr. underholdning til din næste fest.

Jeg har et fast makkerskab med Thomas Devantier som er guitarist og saxofonist og derfor vil duo-arrangementer altid have første prioritet i kalenderen.

                 Læs meget mere om os på  www.twosteps.dk

                   








VELKOMMEN
KONTAKT
BASS-PANFLØJTE
ALT-PANFLØJTE
e-mail me